Tam eller ikke tam?

Jo - en katharinaparakit kan rent faktisk godt blive tam, men - fra den dag den forlader opdrætteren, kræver den en del mere arbejde end f.eks undulaten.

Forudsætningen for tamhed hos en katharina er enten at den er håndteret - eller håndopmadet. En unge der er 100 % forældreopmadet bliver nok ikke tam, med mindre man besidder nogle helt usædvanlige evner - samt en høj grad af tålmodighed.

Da katharinaen i sig selv ikke er en speciel almindelig fugl i det danske fuglehold, så er den da i særlig grad en sjælden "gæst" som tamfugl. I USA er den mere udbredt og elsket som tamfugl, og dens blide væsen skattes højt som kælefugl.

Adfærd i flok.

Katharinaparakitten bliver normalt anset for at være en rolig fugl - og det er den da også. Den egner sig godt til at gå sammen med andre rolige parakitter - så længe man ikke sætter redekasser op.

Indbyrdes kan de dog godt være ret hårde mod hinanden. Jeg har desværre oplevet, at nogle er blevet sat så hårdt på plads af andre i flokken, at det er kommet til blodsudgydelser. Det gælder om at finde harminien i flokken - og har man mange, kan det godt være en god ide at splitte dem op i mindre flokke på 6-8 stykker, hvor man fokuserer på at der er en vis ligeværdighed imellem fuglene. Der behøves ikke at være lige mange af hvert køn i flokken (med mindre man avler i flok naturligvis), for at den fungerer - det er mere en ligeværdighed ifht temperament, man bør sigte efter.

Larmer katharinaparakitten?

Det korte svar her er - JA - den larmer 😀. Men der er forskel på niveauet, alt afhængig af hvor den sidder. Hvis vi taler om et par tamfugle i et stuebur, eller par i ynglebure, så er der ikke meget lyd i dem. Hvis vi derimod taler om katharinaparakitten i flok - som jo er dens naturlige miljø - så larmer den. Den hører ikke til de parakitter som larmer mest, men den har et ret højt kald, som den glad og gerne bruger i tide og utide.

Jeg er desværre ofte blevet kontaktet af folk, som af sælgere er blevet bildt ind, at katharinaparakitten ikke larmer, og når så de får den indstalleret i volieren derhjemme, så går det op for dem, at det var en sandhed med ret kraftige modifikationer. Oftest vil de vide, om det er deres fugl der er noget galt med, for hvis man søger i litteraturen og på nettet, så er der også her mange fortællinger om katharinaen som en meget stille parakit. Men det er altså ikke helt rigtig. Der er bestemt lyd i katharinaen - og jo flere de er i flok - jo mere larmende er de - ikke blot fordi flere fugle larmer mere, men snarere fordi, de har rigtig meget at skulle "sige" til hinanden, når de er en stor flok - og så råber de gerne højt 😀.

Adfærd som par

Katharinaparakitten er en fugl der har hårdt brug for en partner - en at sidde sammen med, en at nusse sammen med og i det hele taget en at interagere socialt med. Men hvis man har en flok, så skal man passe på ikke at antage, at blot fordi to katharinaer danner par, så betyder det at de er af forskellige køn - og at man kan give dem en redekasse. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. De danner ligeså gerne par med en af samme køn - også selvom der skulle være overskud af det andet køn. Så derfor - hvis ikke du kan bedømme kønnet blot på udseendet, og det kan være svært på mange af mutationsfuglene, så få foretaget en kønstest. Hellere det end at bruge kostbar tid på at vente på, at to fugle af samme køn formerer sig 🙂.