Mutationer generelt.

Der er ikke helt enighed om mutationerne indenfor katharinaer. Nogle mener der kun er en blå og en grøn serie, samt de sædvanlige mutationer som ino,  isabel og broget, mens andre mener man kan dele det mere op - både i grøn, blå-grøn, blå, brun, lutino, albino og viol. 

Til det vil jeg godt sige at det meget vel kan være, dog har jeg aldrig selv set en albino katharinaparakit. Jeg har aldrig set en katharina helt uden gul farve i fjerdragten - hvilket i mine øjne besværliggør en ren hvid farve - og også en ren blå farve.

Jeg ved at hollænderne er meget langt fremme i deres avlsarbejde, med mutationer jeg aldrig har set før - og i teorien er det mulige indenfor mutationsverdenen for katharinaen vel ligeså varieret som for undulaten - så jeg skal bestemt ikke udelukke noget. Jeg kan anbefale at man læser Jørgen Møller Hansens lille hæfte om Katharinaparakitten. Hans syn på mutationerne er værd at have i tankerne. 

Alm. grøn.

Thor her, er det man kalder naturgrøn. Han har altså ingen mørkfaktor i sig.

 

Grøn, uden nogen form for mørkfaktor, er katharinaens naturlige farve, og derfor vil to grønne parret samme ikke give nogle overraskelser – hvis altså man antager at de er rene og ikke bære splits heller (arveanlæg for andre mutationer). Alle unger bliver grønne.

Turkis

Til højre ser man en turkis, og til venstre en kobolt - som er en turkis med en enkelt mørkfaktor.

 

Turkis er ikke rigtig blå – selvom mange kalder den det. På engelsk kalder man også farven parblue ( partial blue) – hvilket betyder delvis blå. Det er en mere korrekt betegnelse. Farven er opstået, fordi evnen til at producere gul farve er faldet. Der er dog stadig en smule gul i fjerdragten, og derfor fremstår farven turkis, og ikke ren blå. Det er muligt, at den dag evnen til at producere gul muteres helt væk, så vil en ren blå opstå – og samtidig vil muligheden for en ren hvid også opstå.

Ino

Til venstre en blå ino - kaldet cremino, og til højre en grøn ino - kaldet lutino.

Lutinoen har en kraftig gul farve med hvide vinge- og albuetegninger. Derudover har den røde øjne og lys næb, fødder og negle. For creminoen gælder de samme træk, bortset fra, at den er meget lys, cremefarvet. Helt hvide fugle findes ikke. Ino’erne har en kønsbunden arvegang. Hunnen har et Z og et W kromosom, mens hannen har to Z kromozomer. For at føre ino videre, skal der være mindst to Z kromozomer til stede, med denne mutation. Hvis far er ino, vil han føre ino videre til alle sine hun-unger, og alle han-ungerne vil blive split. Hvis far er split ino, og han parres med en ikke-ino hun, vil 50% af hunnerne blive ino, og 50 % af hannerne blive split ino. Parres han derimod med en ino-hun, vil 50 % af både hanner og hunner blive ino.

Mørk faktor

Denne fugl er mauve. Mauve er en turkis fugl med to mørkfaktorer. Benævnes som "dobbeltfaktor" og skrives som DF.

Mørk faktoren er en fantastisk ting. Det er reelt den der er ansvarlig for rigtig mange farver, og hvis man først forstår den, så er muligheden for at lave mange smukke mutationer til stede. Mørk faktoren er til stede i både grøn og turkis serie – og konsekvenserne er vidt forskellige. Rækken er således: Alm. Grøn – indeholder ingen mørkfaktor. Grøn med en enkelt mørkfaktor – giver en smuk mørkegrøn farve. Grøn med dobbelt mørkfaktor – giver en meget mørk olivengrøn farve. Alm. Turkis – indeholder ingen mørkfaktor. Turkis med en enkelt mørkfaktor – giver en cobalt fugl. Turkis med en dobbelt mørkfaktor – giver en mauve fugl.

Isabel

Ægte isabel er en sjældenhed. Ofte kalder man fugle med affarvet fjerdragt for isabel, men – en ægte isabel har absolut INGEN melanin – så alt hvad der er sort på en normal fugl, vil fremstå som tynde brune tegninger. Derudover er arvegangen altid både recessiv og kønsbunden. Fuglen fremstår med hvid næb og lyse fødder. Og som helt ung fugl har den mørk røde øjne – som dog bliver mørkere med alderen.

Edged - diluted

Disse fugle har en udviskning af både farver og tegninger, hvori det ser ud som om de er helt forsvunden. Mange kalder disse fugle for isabel (cinnamon) – men det er en fejlagtig betegnelse. Mutationen er forholdsvis ny. Den opstod så sent som i år 2000. Jeg er selv den heldige ejer af to hunner med denne smukke mutation, og en han som giver det videre. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med.

Broget

En yderst sjældent spontant opstået mutation, som det har vist sig svært at etablere en egentlig avl med, da ungerne ofte er døde, inden de har nået den parringsmodne alder, eller også har fuglene været sterile.

Spørgsmål og svar

1) Jeg vil gerne lave en ino (cremino eller lutino) - hvad skal jeg bruge?

For det første skal du være opmærksom arvegangen af ino. Enten kan generne komme fra hannen, i hvilket tilfælde han enten kan VÆRE cremino eller lutino - eller også kan han være split for denne mutation. Altså han bærer det skjult, og du kan ikke se det. Eller også kan generne komme BÅDE fra hannen og hunnen. Hvis hunnen bærer på ino-genet, så vil hun vise det - altså hun vil være cremino eller lutino. Hun kan altså, i modsætning til hannen ikke bære det skjult. Hun kan heller ikke give egenskaben synligt videre. Så hvis du parrer en ino hun med en han som ikke er split for ino - så vil ingen af ungerne bliver ino. Til gengæld vil alle hanungerne blive split - fordi mor har givet det skjult videre.

Så altså - det korte svar på spørgsmålet er:

Du skal bruge en han som er split ino - så vil 50% af hunungerne blive ino...eller.........

Du skal bruge en han som er ino - og en hun som ikke er - så vil alle hununger blive ino.

Eller...du skal bruge en han som er split ino og en hun som er ino....Så bliver 50% af ungerne ino - både hunner og hanner.

Naturligvis kan du lave ino ved at sætte to inoer sammen - men det er aldrig en god ide. Ungerne vil ofte komme til at mangle størrelse, og blive mindre god af kvalitet.